Warning: Creating default object from empty value in /home/virtual/90mandater.dk/public_html/wp-content/themes/canvas/functions/admin-hooks.php on line 160

Den Korte Avis: Fra indboksen til spamfilteret.

Den Korte Avis er nu en måned gammel. Tillykke! Avisen mangler dog redaktionel kvalitet og forståelse for nyhedsbrevet som medie, før den får en varig plads i mediebilledet. For denne signatur balancerer den daglige avis i øjeblikket på et knivsæg mellem den regulære indbakke og spamfilteret.

Karen Jespersen (V) og Ralf Pittelkow (?) er kontroversielle debattører og deres elektroniske avisprojekt med Den Korte Avis (DKA) savnede hverken presseomtale eller negative profetier fra medieeksperter, der ikke gav avisen mange chancer for at overleve et konkurrencepræget mediemarked. Personligt ventede jeg DKA i spænding. Alle medier, der bidrager til den demokratiske udveksling af politiske ideer og holdninger, bør modtages med kyshånd.

Avisen ’bor’ på denkorteavis.dk og udkommer dagligt. For mange læsere – mig selv iblandt – fungerer avisen som en nyhedsbrevstjeneste, hvor dagens version dumper ind i mailbakken om morgenen ved 8-tiden. Jeg har læst den fast, siden den udkom første gang i slutningen af januar, og jeg er langt fra imponeret. Det er stadig tidligt at spå om DKA’s plads i mediebilledet, men hvis ikke redaktionen løfter avisens niveau, forsvinder den som en del af denne signaturs daglige nyheds-fix. Problemerne for parrets elektroniske avis er todelt: Manglende kvalitet i det journalistiske indhold og svag brug af det elektroniske medie, som avisen udkommer på. Det indholdsmæssige først.

Content is king

Avisen er kedelig og uskarp. Rubrikkerne er kedelige, underrubrikkerne mangler – et redaktionelt valg formoder jeg – korrekturen halter selv i de bærende artikler, og indholdet lever sjældent op til klassiske nyhedskriterier som væsentlighed, sensation eller aktualitet. Jeg har læst en del i avisen, og kan ærlig talt ikke huske én eneste artikel, som jeg bed mærke i, eller én hvor jeg bagefter tænkte, at der lærte jeg sandelig noget nyt. Den fornemmelse som sætter ind, når man slukker fra P1 efter orientering eller tygger sig igennem sektionen PS i Politiken om søndagen. Opinionsstoffet og analyserne savner kant, overraskelse, ny viden og magtfulde mennesker som afsendere. Det rykker sig ikke over lommefilosofi, banaliteter og den obligatoriske politiske analyse, der kårer ’dagens taber’. Der i øvrigt meget ofte er fra rød stue. Jeg er pragmatisk, som flertallet af læsere velsagtens, og hvis jeg skal dedikere en halv time af mit liv på DKA hver dag, insisterer jeg på at blive klogere eller udfordres undervejs. Det er grundlæggende en simpel offerbetragtning: What’s in it for me? I øjeblikket uendelig lidt.

DKA er udfordret på overskrifterne – eller ‘rubrikkerne’ i journalistjargon. Normen er en halvtør intetsigende overskrift, som ikke frister til det værdifulde klik. Tag fx Simon Winkel Madsens fra 20. feb.: ”Mit kulturchok som studerende i Singapore” eller Helle Brix’ ”Islamister mod Ytringsfriheden” fra torsdag den 23. februar. Selvfølgelig er Singapore et kulturchok. De snakker kinesisk og engelsk! Og selvfølgelig er islamister mod ytringsfriheden. Er det ikke deres thing? Hvad skal friste den politisk interesserede storforbruger af nyheder til at læse endnu en artikel om langskæggede muftier, der ikke kan fordrage folks grundlovssikrede ret til at fortælle jokes om selvhøjtidelige religioner/overtro? Den plade har jeg hørt. Som læser savner man svar. Hvad handler artiklerne mere konkret om – hvad er anledningen? Hvad er vinklen?

Man kan naturligvis finde udmærkede og dækkende rubrikker, men det er et særsyn, og barren for det acceptable bundniveau er sat for lavt. Det skyldes formentlig avisens begrænsede budget, hvor hovedparten af indholdet forfattes af frivillige, men selvom det er en formidlende omstændighed, ændrer det ikke ved det faktum, at niveauet er lavt. Sandheden er, at avisen er i konkurrence om læsernes minutter med topprofessionelle omnibusaviser, der bliver stadigt bedre til at arbejde digitalt. Stiller man op til en Superligakamp mod et toptrimmet mandskab fra toppen af tabellen med 8-9 amatører i startopstillingen vil slutfacit sandsynligvis være et gevaldigt nederlag, uagtet at man leverer en engageret indsats båret af god vilje og sympatiske intentioner. Resultatet tæller i sidste ende, og DKA’s konkurrenter er onlineaviser med store budgetter, som er anderledes gearet til at levere kvalificeret læseværdigt indhold.

DKA er fanget i et dilemma mellem at være nyhedsmedie og et debatmedie, og ender med at være hverken-eller. Avisen har ikke ressourcer til selvstændigt at snuse de gode historier frem, og opionsstoffet savner nytænkende debattører, der skriver, så tasterne synger. Den udfordring har redaktionen i Dragør til dato ikke formået at tackle.

Den manglende magt over mediet

Ægteparret Jespersen & Pittelkow går med oprejst pande ind i en digital publicist-verden, og for at sige det mildt, er mødet ikke faldet ud med en sejr til redaktionen, da de kludrer i de elektroniske virkemidler. DKA er reelt et nyhedsbrev: En publikation, der indeholder teasertekster, billeder, grafiske elementer og andet godt, der lander i kundens indbakke, og skal friste brugeren til at klikke på en artikel. At sende nyhedsbreve, der skaber resultater, er en disciplin i sig selv, og DKA har stadig langt op til de bedste.

For det første kommer DKA bogstavelig talt dårlig fra start, da redaktionen ikke bruger subject title – eller ’emneoverskriften’ – meningsfyldt. Emneoverskriften er den titel, som man tildeler e-mailen. DKA bruger den faktisk slet ikke. I stedet har redaktionen indsat datoen i overskriften, og redaktionen sender reelt en mail uden overskrift. Valget er besynderligt og koster uden tvivl læsere, for alle velfungerende nyhedsbreve placerer appetitlige tophistorier i emnefeltet, der beskriver indholdet i mailen, og gør læseren i stand til at vurdere relevansen af historierne. En god overskrift er afgørende, for den fanger kundens opmærksomhed og gelejder personen videre ind på websitet. Nyhedsbreve fra McKinsey Quarterly, Altinget, Huset Markedsføring og K-forum er glimrende eksempler på, hvordan man succesfuldt arbejder med overskriften. Et eksempel fra d. 23. februar illustrerer forskellene mellem DKA og onlinemedier, der er vant til at tænke digitalt. Altingets overskrift var: ”Massivt nej til Tyrkiet i EU | Alternativer til betalingsringen | Hjerteforeningen: Overvågning sejler”. Rubrikker i overskriften, der er entydige og beskrivende. DKA kørte, som de altid gør, datoen i overskriften uden at løfte sløret for indholdet, og uden at give den interesserede læser en grund til at åbne den elektroniske avis. I indbakken hed den slet og ret: ”Den Korte Avis 23.februar.” Uha, jeg kan næsten ikke vente!

I webbranchen taler man om ‘åbningsrater’, der er andelen af modtagerne, der har markeret e-mailen som åben. De har typisk læst mailen. Den svinger mellem alt fra 10-45 pct., afhængig af udsendelsesfrekvens, målgruppens involvering, relevansen af indholdet – og overskriften. Jo vagere og mindre sigende den er, jo dårligere performer nyhedsbrevet typisk. Jeg kan umuligt forestille mig, at DKA’s ligger i den høje ende af skalaen. Den ligger nærmere på 10-12 pct., og jeg vil ikke overraskes, hvis den er under 10 pct. Overskriften er for intetsigende.

For det andet har DKA udfordringer med designet. Når man lader øjnene glide ned over mailen, fanges man hurtigt af portrætbillederne med forfatterne. Hvorfor billederne spiller en så stor rolle, forstår jeg ikke. Billeder skaber interesse og liv, specielt hvis det er kendte ansigter og anerkendte debattører, men hvem lader sig lokke af navne som Jan Jakob Floryan, Torben Mark Pedersen eller Helle Merete Brix? Jovist, DKA har også prominente navne iblandt skribenterne, men hovedparten er halv- til helukendte, hvis navne ikke vækker genkendelse i den brede offentlighed. Derudover giver det en mærkelig afbrudt læsefornemmelse, når man ikke læser direkte fra forfatter til artikelteksten.

Den Korte Avis er et klik fra spam

Kigger man på kvaliteten i avisen, so far, lader den meget tilbage at ønske. Uskarpe rubrikker, korte indholdsløse artikler og holdninger, der aldrig overrasker, samt en redaktion som endnu ikke magter det digitale medie. Indtil videre er avisen et ambitiøst projekt med et uambitiøst redaktionelt niveau, og specielt rubrikkerne hænger. Hvis avisens annoncer for Parodol ”Med stærke og antibakterielle virkninger!” giver penge i kassen, bør redaktionen hive nogle professionelle rubriksnedkere fra Ekstra-Bladet med ombord. Det er glad amatørisme, der bærer projektet igennem, og Den Korte Avis er langt mere bloggosfære end et reelt alternativ til trykte aviser. Og som blog er indholdet stadig for tyndt til at konkurrere med de bedste blogs, på fx Berlingske, Politiken eller i udlandet.

Der er ikke langt fra mailboks til spamfilter. Hvis ikke redaktionen løfter kvaliteten i det redaktionelle indhold, og får bedre greb om det elektroniske medie, rykker avisen i junkbakken. Og der bliver den nok liggende.

About Magnus Barsøe

Tidl. redaktør og skribent. Ikke længere aktiv på bloggen.

90mandater i indboksen?

Gå ikke glip af politiske analyser, holdninger og fakta fra 90mandater - tilmeld dig vores nyhedsbrev.

,

2 Responses to Den Korte Avis: Fra indboksen til spamfilteret.

  1. Jern Henrik maj 9, 2012 at 17:53 #

    Forstår godt, at du er skuffet over Den korte avis, hvis du er vant til menighedsbladet Politiken og P1.

    Fortsæt du med de to medier, de passer nok bedre til din politiske overbevisning.

    Du påstår, at DKA er kedelig. Det må være fordi du finder det kedeligt at læse en borgerlig vinkling på nyheder, i stedet for den politisk korrekte, flæbende kampagnejournalistik som både DR og Politiken står for.

    Kort og godt kan man sige, at du ikke er målgruppen. Derfor keder du dig. Det gør jeg ikke.

    Og jeg har læst meget af Helle Merete Brix. Det skulle du prøve. Måske det kunne rokke ved dine forudfattede meninger.

    Med andre ord, din anmeldelse er lige så forudsigelig som hvis Politiken bringer en anmeldelse af en Kurt Westergaard-tegning…

  2. Jern Henrik maj 9, 2012 at 18:28 #

    PS. At du flasher din uvidenhed mht. Jan Jakob Floryan, en særdeles erfaren og velanskreven herre, gør blot din anmeldelse mere pinagtig/pinlig…

Skriv et svar