Bedste politiske analyser # uge 10

90mandater.dk har samlet de mest interessante links, bedste politiske analyser og oversete artikler fra den forgangne uge. Denne uge om velfærdsreformer, økonomernes krise, 98% af landets kvinder samt Københavns Gakkede Borgerrepræsentation.

#1. Mellem ludere og overklassekællinger

Ceveas analysechef, Jens Jonatan Steen, skrev i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag et debatindlæg med titlen ” Vi har glemt 98% af kvinderne”. Essensen i indlægget er, at ligestillingsdebatten kun handler om den ene procent af kvinderne i hhv. bunden og toppen af samfundet: ”den gadeprostituerede på Halmtorvet og den succesfulde karrierekvinde, der aldrig opnåde en bestyrelsespost”. Dermed overser man de resterende 98% og den skævhed i penge og positioner, der stadig eksisterer kønnene imellem.

Den samme pointe fremførte Mattias Tesfaye for et år siden i Ekstra Bladet med et anderledes farverigt sprog:

”I dag handler kampdagen desværre mest om ludere og overklassekællinger. Skal prostitution forbydes? Skal der være kvoter for kvinder i virksomhedsbestyrelser?

Personligt støtter jeg begge forslag. Men altså; det store flertal af kvinder er trods alt hverken i nærheden af en karriere på flisen eller ved magtens mødeborde.

Tværtimod. De fleste kvinder har faktisk slet ikke en karriere. De har derimod et arbejde. Ligesom os mænd. Eneste forskel er, at de tjener 18 procent mindre end dem med diller.”

True that! Måske nogle skulle prøve at sætte denne dagsorden ved næste års 8. marts?

#2. Reformer skal sikre velfærdsstatens overlevelse

Mens regeringen planlægger reformer af førtidspension og kontanthjælp, er det værd at lytte et øjeblik til den tidligere Labour-minister James Purnell. I en artikel hos tænketanken The Institute for Public Policy Research reflekterer han over de britiske velfærdsreformer:

“For the last 25 years, Labour and the Tories have conducted a faux argument about who is tougher on welfare, while quietly agreeing on almost everything.

Welfare has gone from slaying the five giants to finding the right combination of carrots and sticks to get people into work and the marginal deduction rate that might make a marginal difference. We have all spent too long fiddling about with the mechanics of the car rather than asking where we’re driving.

The result is that that the Right cuts without a plan and the Left defends the welfare state without identifying priorities. It leaves support for welfare ebbing away precisely when need is rising – as insecurity returns and as new issues such as childcare or social care demand attention.”

I en tid kommentatorerne diskuterer om regeringens reformer er borgerlige eller ej, er det forfriskende at høre Purnell opridse forskellene på højre og venstre, samtidig med at han er fortaler for reformer.

På den ene side latterliggør Purnell de konservatives blinde tro på, at de ledige nemt kommer i arbejde, hvis man blot tvinger dem til at søge efter jobs. Arbejdsløshed handler også om, hvorvidt der findes job – en vinkel, der kun sjældent dukker op i den danske debat. Derfor skal en jobgaranti kombineres med pligten til at søge arbejde.

På den anden side kritiserer han centrum-venstre for ikke at prioritere i velfærden, når den økonomiske krise bider. ”Social democracy without new money means policy of narrow scope and little hope”, som han skriver: Når der ikke er nye penge, må man omprioritere i de eksisterende midler. Hvis velfærdsydelser som børnepasning skal udbygges, må man prioritere og trimme i mindre ydelser. Uden hårde prioriteringer vil de nuværende grønthøster-besparelser fortsætte år efter år og efterhånden erodere opbakningen til velfærdsstaten.

#3. Surprise: Virksomhederne vil ikke betale skat

En ny analyse fra AE viser, at kun hver fjerde virksomhed betaler skat i Danmark. Dette er til trods for, at Danmark har en selskabsskat på 25%, der – trods de borgerliges påstande om det modsatte – er lavere end lande som Norge, Tyskland og USA. Analysen konkluderer at skatteunddragelsen ikke kun er et problem for statskassen, men også for de mindre danske virksomheder:

”I beskatningen af internationale virksomheder har skattearbitrage og aktiv skatteplanlægning været et voksende problem gennem de seneste årtier, og det er et område, man bør kikke nærmere på. Virksomheder lader i stigende grad indkomst forsvinde mellem lande eller opnår fradrag i flere lande.

Den internationale skattearbitrage er ligeledes et problem for hjemlige virksomheder, fordi de bliver udsat for ”unfair” konkurrence fra virksomheder, der er struktureret med henblik på at opnå arbitragefordele. Af samme grund har OECD i en ny rapport om international beskatning netop opfordret medlemslandene til at forbedre deres skattelovgivning på dette område.”

Det er mig en gåde, hvorfor borgerlige politikere forsvarer de store virksomheder på bekostning af de små. The usual suspects – I ved: Liberal Alliance, Cepos, Søren Pind etc. – logrer altid begejstret med halen, når OECD anbefaler lavere overførsler, skatter og mindsteløn. Men mon ikke de overhører denne anbefaling?

#4. Økonomernes krise

Mens Finanskrisen har væltet den ene regering efter den anden, er den økonomiske videnskab valset igennem krisen uden alt for mange skrammer. Man har børstet støvet af sig og rettet modellerne en smule til, men er ellers fortsat som hidtil. Økonomerne er selvfølgelig ligeså lidt ”ansvarlige” for krisen som finansfyrsterne er, men der er behov for massiv selvransagelse efter den største krise siden 30`erne. Ikke blot forudså man ikke krisen, men de økonomiske teorier har også vist sig virkningsløse efterfølgende. Nobelpristager Paul Krugman har reflekteret over dette i en tale, hvilket fortjener at blive læst i sin fulde længde.

#5. Vanviddet på Rådhuspladsen

Ugens suverænt sjoveste indlæg leverede den konservative Rasmus Jarlov med en liste over de 10 mest gakkede forslag fra Københavns Borgerrepræsentation gennem tiderne. Anledningen var, at de københavnske folkesocialister havde foreslået, at kvinder fremover skulle have muligheden for at tisse stående. Dette mærkværdige forslag skriver sig nu ind i en stolt københavnsk tradition, der bl.a. omfatter forslag om en to-statsløsning på Israels Plads og undervisning i homo-kompetencer. Intet af dette kan dog slå vanviddet i The Greater London Council i 1980`erne, hvor London fik en atomfri udenrigspolitik og finansierede organisationer som Lesbian Left og Babies Against The Bomb.

Boblere

Boblerne denne uge omfatter hvordan politiske dynastier er med til at skabe ulighed og underudvikling; hvordan Keynes` popularitet først eksploderede og derefter dalende dramatisk under den økonomiske krise; hvordan globaliseringen kommer de mange til gavn, og ikke kun de få; hvad 30`erne kan lære os om at skabe vækst og mindske statsunderskuddet samtidigt; og sidst men ikke mindst hvordan vi håndterer kriminelle børn og unge.

90mandater i indboksen?

Gå ikke glip af politiske analyser, holdninger og fakta fra 90mandater - tilmeld dig vores nyhedsbrev.

,

No comments yet.

Skriv et svar