Warning: Creating default object from empty value in /home/virtual/90mandater.dk/public_html/wp-content/themes/canvas/functions/admin-hooks.php on line 160

De mest populære artikler i bloggens historie (!)

Nu har 90mandater.dk godt nok kun eksisteret i sølle tre måneder. Men alligevel. Vi tager en status på det første kvartal, og vil over påskedagene give jer de tre mest populære artikler (målt på visninger), de tre mest delte og ‘likede’ og runde af med de tre mest oversete. I den sidste kategori udvælger vi her på redaktionen tre artikler, som af den ene eller anden årsag ikke fik så mange kliks, men som vi synes fortjener en tur til på forsiden. Du får altså en unik chance for at fange de artikler, som du missede. Selv tak..

I dag de Mest Populære, dvs de artikler med flest visninger:

1. Fra Chicago til Marienborg (8. januar 2012) 

Milton Friedman

Severin evaluerer statsministerens nytårstale, og citerer bl.a. Milton Friedman undervejs. Her et kort uddrag:

“Men kære Helle: kig dig omkring! Det flyder med venstreorienterede idéer! Og krisen er en mulighed for at implementere dem! Finanskrisen kunne have været brugt til at tage et opgør med de afdragsfrie lån, revitalisere den almene boligsektor, tage et opgør med bankerne eller implementere en ny form for boligbeskatning, der både tager toppen og bunden af prissvingningerne.

Helt konkret kunne Helle – i stil med Lars Løkkes efterlønstale – have brugt nytårstalen til at tage et opgør med de mange dyre skattefradrag. Og så kunne Thorning til sidst have sluttet af med at flette lavere skat på arbejde, konkurrenceevne og fjernelsen af fradrag sammen.” Læs resten =>

2. Uheldig annonceplacering: Straarup smiler, skatteborgerne græder (13. februar 2012)

En kort historie, hvor vi fangede en uheldig annonceplacering i Politiken:

“Den smilende Straarup sidder lige under en artikel, hvor regnskabet for Danske Banks irske eventyr gøres op: Det har kostet skatteborgerne 3,4 mia. kr. Profitten fra afdelingen i Irland blev nemlig isoleret og beskattet med den lave selskabsskat i Irland, dengang millionerne rullede ind. Men da korthuset faldt sammen, og tabene hobede sig op, besluttede Danske Bank at regne tabene sammen med koncernens andre aktiviteter. Tabene på det forfejlede irske eventyr blev herefter fratrukket på skattebilletten i Danmark. Alene sidste år kostede den skattetekniske fidus de danske skatteborgere 371 mio. kr., skriver Politiken. Jamen selv tak, hr. Straarup. Tag endelig for dig! Skulle det være en anden gang..” Læs resten og se det herlige billede =>

3. You are no Tony (6. marts 2012)

Severin analyserer statsministerens evner som kommunikatør og fornyer af centrum-venstre:

Helles kamp om olien

“Da Helle Thorning for syv år siden blev valgt som Socialdemokraternes formand, blev hun udskreget som det danske svar på Tony Blair: Moderne, fornyende og – frem for alt – dygtig til at kommunikere. Endelig skulle Socialdemokraterne have en formand, der kunne tage kampen op med Venstres spinmaskine!

Syv år efter må vi konstatere, at det var en fejlvurdering. Thorning er ikke Tony. Hun har hverken moderniseret partiet eller fornyet politikken. Seks måneder inde i sin regeringstid scorede Blair en approval rating på 93%, hvilket fik en rådgiver til forbløffet at konstatere at ”even Saddam doesn`t get that high”. Efter Thornings første halve år i Statsministeriet derimod, tja, tallene taler vel for sig selv.” Læs hele indlægget her =>

About Magnus Barsøe

Tidl. redaktør og skribent. Ikke længere aktiv på bloggen.

90mandater i indboksen?

Gå ikke glip af politiske analyser, holdninger og fakta fra 90mandater - tilmeld dig vores nyhedsbrev.

No comments yet.

Skriv et svar