90mandater.dk har samlet de mest interessante links, spændende analyser og oversete artikler fra den forgangne uge. Denne uge om Breiviks forskruede verdensbillede, protektionisme og Hollandes nye kurs for EU.
#1. Nej, Norge er ikke et multikulturelt samfund
Lad det være sagt med det samme: Jeg er en stor fan af Claus Elholms blog på jp.dk. Bloggen er en oase af sund fornuft i en ørken af nationalkonservative krigere og liberalistiske lemminger. Derfor er det næppe overraskende, at jeg nikkede meget ivrigt, da jeg læste Elholms kommentar til Breivik-retssagen. Elholm kritiserer medierne for blot at karakterisere Breivik som psykopat uden at antaste hans forskruede verdensbillede:
”Hverken Danmark eller Norge er multikulturelle samfund. At hævde noget sådant er en gang sludder. Flerkulturelle, javist, men det har vi sgu altid været i en vis udstrækning, selv om det selvfølgelig er blevet mere i de seneste år.
Men vi er altså meget langt fra det multikulturelle, hvis man forstår det som at alle kulturer er ligestillede. For der er ingen tvivl om, hvad det er for en kultur, der dominerer. Både i Danmark og Norge. Det er nemlig den nationale med alle det liberale demokratis værdier.
Hvis der således sættes spørgsmålstegn ved selve præmissen, bliver det umuligt at retfærdiggøre handlingen. På den måde bliver Breivik ikke en fundamentalist, der drager den yderste konsekvens af sin ideologi, men en psykopat, der hallucinatorisk har opfundet sit helt eget verdensbillede for at retfærdiggøre sine handlinger.”
Elholms indlæg er især relevant i Danmark, hvor adskillige mennesker på højrefløjen abonnerer på Breiviks verdensbillede om, at vi som nation ligger i krig med Islam.
#2. Farvel til frihandel
Der blæser nye vinde på venstrefløjen! Siden Finanskrisen satte ind for fire år siden er der blevet sat spørgsmålstegn ved stort set alle de faste forestillinger, som var uantastede igennem de sidste tyve år. I denne uge gjorde tænketanken Compass – der ellers tidligere en af hovedbastionerne for New Labour – op med endnu ét af dogmerne fra Den Tredje Vej: At frihandel altid er godt og protektionisme altid er skidt:
“Now that the present global crisis has seen the beginnings of a more protectionist backlash this is the time to start a full throated debate about the need for what I call ‘progressive protectionism’. By this I mean encouraging and allowing countries to rebuild and re-diversify their economies by limiting what goods they let in and what funds they choose to enter or leave the country.Most importantly, in the process they will wean themselves off of their export dependence. This will allow space for domestic funding and business to meet most of the needs of the majority in society.”
Jeg kan ikke slutte fuldstændigt op om disse tanker: Vi bør erindre, at frihandel er den bedste drivkraft for at gøre verden rigere og mere retfærdig – hvilket vi kan se i Asien i disse år. Med det sagt er nogen af forslagene bestemt noget, der bør overvejes kraftigt hos centrum-venstre partier over hele Europa.
#3. Unge, uddannelse og understøttelse
Det vakte stor opsigt, da formanden for Socialrådgiverforeningen Bettina Post i Jyllandsposten argumenterede for lavere kontanthjælp til de unge, så de havde et incitament til at tage en uddannelse:
”Jeg er som udgangspunkt ikke nogen bannerfører for, at vi skal sætte ydelserne ned. Men jeg kommer heller ikke til at gå ud og slås for, at fuldstændig velfungerende unge mennesker, som kunne gå i gang med en uddannelse, og som egentlig bare går og klør røv, fordi de ikke rigtig gider, skal have en højere ydelse end SU’en. Og det gælder for alle de stærke unge under 30 år”.
Personligt er jeg mere tilhænger af den måde Aalborg Kommune håndterer unge kontanthjælpsmodtagere, hvor man giver dem valget mellem snerydning og havearbejde på den ene side og tage en uddannelse på den anden side. Det er afgørende, at samfundet ikke blot giver unge kontanthjælpsmodtagere et incitament til at uddanne sig, men også en hjælpende hånd.
#4. Revolutionen i Frankrig
The Economist har taget krystalkuglen frem og prøver at tyde, hvad en sejr til Hollande i det franske præsidentvalg vil betyde for EU. Modsat med Jospin, hvor ændringerne var overfladiske og blot handlede om ord (ordet ”Vækst” blev føjet til ”Stabilitetspagten”), forudser the Economist store ændringer:
“This will include an emphasis on growth not just in the form of words, but in means too. Mr Hollande, for instance, wants to launch European “project bonds” in order to finance infrastructure and energy projects; to boost the role of the European Investment Bank in growth-supporting projects; and to argue for a Europe-level financial-transactions tax to pay for stimulus measures.”
Med gårsdagens sejr til Hollande i valgets første valgrunde ser det ud til, at disse idéer meget vel kan blive til virkelighed om blot et par måneder. Guderne skal vide, at der er brug for socialdemokrater i EU til at mindske de skadelige effekter af den wannabee-Herbert-Hoover-linje, som for tiden er altdominerende.
Boblere
Historisk har de borgerlige, ikke socialdemokraterne, sat skatten op; Søren Espersen får tørt på i al-Khawaja-sagen; en fyreseddel opleves som en skilsmisse; nye socialdemokratiske svar er nødvendige ift. kapitalistiske kriser.
No comments yet.