Europæerne mener, at den økonomiske krise skyldes deres egne regeringer, den finansielle sektor.. og ja.. dem selv. Og i befolkningerne er der fuld opbakning til Angela Merkels politiske håndtering af krisen. Det fremgår af en undersøgelse fra analyseinstituttet Pew Research Center
Det skorter ikke på kritik af Angela Merkels hårde politik overfor de Sydeuropæiske lande eller den onde finanssektor, der i de danske medier udråbes til hovedskurken for den økonomiske krise. Men hvis man spørger europæerne selv, er de utvetydige i deres opbakning til Tysklands politik og rimelig åbenhjertige i deres selvkritik. Det står klart i analysen, som vi også diskuterede i sidste uge.
Europæerne peger på to hovedgerningsmænd for den økonomiske krise: De folkevalgte og bankerne. Borgerne i Tjekkiet, Polen, Italien og Grækenland mener, at deres egne respektive regeringer har hovedansvaret. I Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Spanien udpeges den finansielle sektor som den primære skurk. Borgerne i Storbritannien, hvis regering holder hånden under den finansielle servicesektor og bekæmper en finansiel transaktionsskat med næb og klær, er dermed på bølgelængde med europæerne på fastlandet, når det gælder kritikken af bankernes medansvar for den økonomiske krise.
Selvkritikken blandt borgerne kommer op til overfladen, når man kigger på de mest kriseramte lande. I Spanien bebrejder borgerne den finansielle sektor (69%), deres egen regering (68%) og dem selv (26%). Grækerne peger på regeringen (87%), sig selv (42%) og den finansielle sektor (39%). 4 ud af 10 grækere vender altså blikket indad, når de skal identificere årsagerne til den økonomiske krise. Der er flere grækere, der kaster skylden på sig selv og deres landsmænd end på bankerne. Det gør landets borgere til de mest selvkritiske af de otte europæiske lande, der deltog i undersøgelsen.
Resultaterne viser en interessant diskonnekt mellem det karikerede billedet af krisens årsager, der hyppigt tegnes i mediebilledet, hvor debattører falder over hinanden for at få finansfyrsternes hoved serveret på et fad, og borgernes selvkritiske holdning hvor man er bevidst om sit eget medansvar. Befolkningerne i de to mest kriseramte lande (Spanien og Grækenland) er helt på det rene med, at politikerne, som de selv har stemt ind, og til dels dem selv, bidrog til den økonomiske sump som EU-landene forgæves forsøger at trampe sig ud af.
Merkel har fuld opbakning
Tyskland har stået hårdt på konsolideringer af de offentlige budgetter igennem hele den økonomiske krise, og insisteret på budgetreduktioner som en betingelse for redningspakker og flere lån. Der har været en udbredt kritik af denne politik i nogle lande og blandt nogle debattører, men spørger man europæerne selv, er der fast opbakning til Merkels kurs.
I 7 af de 8 deltagende lande siger borgerne, at Angela Merkel håndterer EU’s økonomiske krise fornuftigt. Det er kun grækerne, der ser overvejende negativt på Merkels krisestyring. Merkels politiske ledelse er ikke overraskende mest populær i Tyskland (80%), men faktisk deler 76% af franskmændene den positive opfattelse af den tysker kansler. I Storbritannien og Spanien er tallet hhv. 66% og 63%. Blandt grækerne er det kun 14%.
Det gør suverænt Angela Merkel til den mest populære politiske leder i Europa, og den person som flest europæerne sætter deres lid til, når det kommer til den politiske håndtering af den økonomiske krise.
Billedet af europæernes generelle tysker-begejstring underbygges yderligere i undersøgelsen, hvor deltagerne i skyggen af krisen er blevet spurgt til hvilke lande, de har en positiv opfattelse af. Her vinder Tyskland popularitetskonkurrencen med flere banelængder. I Frankrig har 84% et positivt billede af den europæiske storesøster. Det samme billedet ses i Tjekkiet (80%), Polen (78%), Spanien (75%), Storbritannien (72%) og Italien (67%). Igen er det kun grækerne, der for alvor har set sig sure på det strikse nordeuropæiske land.
Konsolideringen var fornuftig, men nok er nok
Overalt i Europa er bæltet blevet strammet ind i de offentlige budgetter, og der er overordnet stor opbakning til den politik i befolkningen. Europæerne er dog mere delte i spørgsmålet om hvorvidt, der skal skæres dybere i de offentlige budgetter. Befolkningerne i Tyskland, Italien, Frankrig og Polen fastholder, at der skal spares yderligere, mens borgerne i Spanien, Storbritannien og Tjekkiet mener, at grænsen er nået.
Undersøgelsen viser, at der blandt europæerne er en udbredt erkendelse af, at de offentlige budgetopstramninger var nødvendige. Selvom TV-transmitterede demonstrationer og voldsomme sammenstød mellem kampklædte betjente og maskerede aktivister kan give indtrykket af folkelig modstand mod finansiel konsolidering, er det altså ikke det billede, der tegner sig, når man spørger befolkningerne bredt i Europa. Her er der opbakning til konsolideringen af statsfinanserne. Og i flere store lande er holdningen faktisk, at budgetreduktionen skal fortsætte.
No comments yet.