Valget ændrer intet: Grækenland har kurs mod konkursen
Hvis man får sit nyhedsoverblik fra onlineudgaverne hos de store danske aviser, kan man sagtens forledes til at tro, at sejren til de græske pro-euro partier er slutfløjtet for krisen i eurozonen. På Berlingske.dk diskuterer man verdensledernes lettelse og udsigten til at genforhandle sparepakken, og hos Politiken kommer man ikke dybere ned i gældssubstansen end pressemeddelelser fra valgets sejrherrer, der lover en ministerholdopstilling tirsdag. Faktisk er det ikke i nyhedsdækningen, men på lederpladsen, at man hos Den Levende finder den største økonomiske realisme og anerkendelse af alvoren i Grækenlands problemer, som valgresultatet på ingen måde ændrer ved. For sæt champagnen tilbage på køl. Den tykke dame synger ikke endnu.
Kigger man på de økonomiske og politiske ekspertvurderinger i de internationale medier, er der intet at tage fejl af: Grækenlands (og til dels EU’s) økonomiske problemer er akkurat lige så gravalvorlige tirsdag morgen, som de var søndag formiddag, mens grækerne stadig traskede til stemmeurnerne. Det er ikke et spørgsmål om, hvis landet går konkurs, men om hvornår.
På TV-kanalen CNBC, der følger det sydeuropæiske drama fra første række med et massivt hold af korrespondenter, analytikere og finansfyrster, tegner de interviewede mænd i mørke jakkesæt et dystert billede af fremtidsudsigterne for Grækenland. Neel Kashkari, der er leder af aktieafdelingen hos PIMCO – en af verdens største investeringsforeninger – udtaler, at valgresultatet er:
“Better than the alternative but no where near an actual solution for Greece or for the Euro Zone”, og fortsætter “Greece will ultimately exit the Euro, the question is, when does the exit happen, how orderly or disorderly is it, and who follows Greece out the door. We (PIMCO) think that the Eurozone will get smaller.”
Det synspunkt deles af Lawrence Lindsey, der er administrerende direktør i en global investeringsforening og tidligere ledende økonomisk rådgiver for præsident George Bush:
“There is really no way that Greece is gonna get out of this. There is no way Greece in gonna pay their debts. It’s a question of default now or default later with a bigger amount”
En stribe anerkendte økonomer og eksperter gav samme analyse op til valget. Nouriel Roubini, der er økonom og professor på New York University, vurderede i en artikel den 17. maj at uanset hvem, der danner regering efter det netop overståede valg, vil Grækenland enten i år eller næste år gå konkurs og ryge ud af eurozonen. Roubini mener, at landet er fortabt i en ond cirkel af insolvens, manglende konkurrenceevne, betalingsbalanceunderskud og en voksende økonomisk depression. Wolfgang Münchau fra Financial Times deler vurderingen:
“It’s a choice of default now or default later.”
Manglende konkurrenceevne og ingen udsigt til vækst
Den nyvalgte regering skal forsøge at tackle landets afgrundsdybe problemer – en offentlig gæld på 168 pct. af BNP, et kronisk underskud på statsfinanserne og en arbejdsløshed på 20 pct. – og den bekymrende lange liste har desværre ikke én enkeltstående årsag.
Forsøger man alligevel at koge den ned til et enkelt ord, er det landets manglende konkurrenceevne, der er akilleshælen. Den er langsomt forsvundet, som havet der æder sig ind på kysten, men særligt i det seneste årti har en orkan af stigende lønninger, overforbrug for lånte midler og strukturelle ubalancer i eurozonen, undergravet Grækenlands konkurrenceevne.
Det afspejler sig i Grækenlands betalingsbalance, der ikke har været i plus i mands minde, og fra 2006 til 2011 svingede mellem -9,8 og -14,3 pct. af BNP. Og når man ikke har en selvstændig valuta, der løbende korrigerer for forskellene mellem eurolandenes økonomiske formåen, er Grækenland fanget i en negativ spiral af lavvækst, budgetstramninger, arbejdsløshed og gældsætning. Roubini argumenterer, at en ny regering, der fortsætter i det reformspor, som IMF og EU har lagt frem, ikke vil bringe vækst og konkurrenceevnen tilbage. Den årevise eroderinger er simpelthen for omfangsrig. Wolfgang Münchau har samme analyse. Han mener, at den farligste vej er at følge spareprogrammet, da:
“Greece will end up in 10 years of depression, an inevitable Euro exit and a possible break down of Democracy”.
Intet mindre. Münchau argumenterer, at landets ledere skal sigte efter at skabe balance i statsbudgettet (før renter) i 2013, og derefter erklære landet ude af stand til at betale af på sin gæld. Derfor er vi tilbage ved spørgsmålet:
”Statsbankerot nu eller senere?” Valget betyder, at det formentlig bliver senere..
Tak for denne analyse og gode information.
Tilbage i 2010 sagde Matthew Cambell til UK Times Online: “Det koster mere at transportere en sæk kartofler fra det nordlige Grækenland til Athen, end fra Athen til Düssledorf, fordi transportsektoren ligesom så mange andre sektorer i den græske økonomi er et uigennemskueligt kartel.”
Enhver bevidst vold mod sunde markedsmekanismer, som ovenstående simple eksempel beviser, fører til den deroute vi har set i Grækenland.
Grækenland har indgået en Faustisk pagt med EU der tillod landets politiske elite at udnytte systemet, ved at benytte EU tilskudspenge og få billig kredit til de lokale politiske klasser i stedet for at skabe sunde gode varer og en ordentlig økonomi.
Djævelen kræver altid sin del i enhver aftale med ham. Det er det hele.
Rigtigt fin analyse!
Det kunne vaere interessant med en uddybning af hvorfor selve demokratiet staar paa spil i Greakenland? Jeg er med paa at demokratiet har spillet fallit, men er der ligefrem risiko for at et par generaler overtager magten igen, eller at Golden Dawn har held til at saette demokratiet ud af spil?