Hvor sikker er fastkurspolitikken (del 1): Den aktuelle trussel

Fast eller flydende?

Det er et spørgsmål for folk, der går ombord i aftensmaden og for politikere verden over. For sultne bordgæster drejer det sig om fødens form – for folkevalgte drejer det sig om valutapolitikken.

I Danmark har valutapolitikken ligget fast siden Schlüter-regeringen erstattede den flydende danske kronekurs med en fastkurspolitik, og hamrede kronens værdi fast til den tyske D-mark – euroen fra 1999.

Skønt Danmark ikke er fuldgyldigt medlem af Eurozonen, har fastkurspolitikken de seneste 14 år sikret, at Danmark i alt (økonomisk) væsentlighed har haft karakter af et de facto Euroland. I korte perioder har den danske krone været genstand for urovækkende valutaspekulation, og fastkurspolitikken er kommet under midlertidigt pres, men dette er blevet effektivt håndteret af Nationalbanken.

Det er ikke så mærkeligt, at mange i dag anser fastkurspolitikken for at være så sikker som amen i kirken. Fastkurspolitikken ligger fast, siger ledende danske politikere. Men gør den nu også det?

Vi vil over tre indlæg diskutere trusler mod Danmarks fastkurspolitik. Indlæggene beskriver ”den aktuelle trussel”, ”den langsigtede trussel” og ”den potentielle trussel”.

Del I: Den aktuelle trussel

Valutamarkedet har altid givet anledning til spekulation. Spekulation baseres på en blanding af økonomisk analyse, historisk erfaring og mavefornemmelse; tilsammen giver dette en forudsigelse af den fremtidige kursudvikling, der – hvis den viser sig rigtig – kan være overordentlig profitabel. Det besynderlige er, at spekulanternes forudsigelser har en tendens til at være selvbekræftende; hvis det store flertal regner med, at en valuta falder i værdi, og derfor forsøger at sælge den, vil faldet uvægerligt indtræffe.

Såfremt der blandt valutaspekulanterne hersker en opfattelse af, at fastkurspolitikken er troværdig, er der kun ganske få, der spekulerer mod kronen. De, der gør, oplever økonomiske tab. Forsvinder denne troværdighed for alvor, er det derimod højest tvivlsomt, om Nationalbanken er i stand til at afværge presset mod kronen. De pengesummer, som spekulanter har til rådighed, er simpelthen for store.

Derfor egner fastkurspolitikken sig ikke til offentlig diskussion. En centralbankdirektør i et land med fastkurspolitik indrømmer aldrig offentligt, at hans (ja, centralbankdirektører er næsten altid mænd) valuta er i farezonen. Og når nogen advarer om, at dette er tilfældet, er det centralbankens opgave at tilbagevise synspunktet på det kraftigste og lukke debatten.

Offentlig debat undergraver fastkurspolitikken. Sådan fungerer systemet. Derfor egner emnet sig bedst til at blive diskuteret i historiebøger og på halvobskure politisk-økonomiske blogs som 90mandater.

Renten er nul

Nationalbankens kerneopgave er i grunden simpel; følg den rente, som den Europæiske Centralbank (ECB) udstikker. Hvis der er nedadgående pres på kronen, sættes renten lidt højere. Omvendt sættes renten lidt lavere, hvis der er et opadgående pres. Er presset stort, skal rentedifferencen også være det.

Nedadgående pres: Når markedet opfatter, at kronen er overvurderet, og der spekuleres i, at kronen bør have en lavere værdi i forhold til andre centrale valuta. Det betyder typisk, at spekulanter sælger ud af kronen, fx køber euro med deres kroner, og investerer i finansielle væddemål på en lavere kroneværdi.
Nationalbanken hæver da typisk renten for at gøre det mere attraktivt at sidde med danske kroner og (støtte)opkøber danske kroner i markedet med bankens udenlandske valuta.
Opadgående pres: Når markedet oplever, at kronen er undervurderet, og der spekuleres i, at kronen bør have en højere værdi i forhold til andre centrale valuta. Det betyder typisk, at spekulanter køber kroner, fx køber kroner med deres Euro, og investerer i finansielle væddemål på en højere kroneværdi.
Nationalbanken sænker da typisk renten for at gøre det mindre attraktivt at sidde med danske kroner og sælger danske kroner for udenlandske valuta (læs: tænder for seddelpressen).

De seneste 20 år har renten i Danmark – og resten af den Vestlige verden – generelt været kraftigt faldende (det er i sig selv et spændende økonomisk fænomen). Faktisk er Nationalbankens diskontorente i skrivende stund nul.

Her opstår problemet: Hvad gør man, hvis presset på kronen ikke er nedadgående – som man historisk set har frygtet – men derimod opadgående? Diskontorenten kan jo ikke sænkes yderligere!

Et one-way bet

Valutaspekulanter er ikke dumme – i hvert fald ikke i den betydning, der omhandler intelligens. Visheden om at Nationalbanken ikke kan sænke renten som svar på et opadgående pres på kronen, gør det tillokkende at opkøbe danske kroner. Måske stiger kronen i værdi, måske ikke. For en spekulant, der køber danske kroner, er risikoen begrænset, da Nationalbanken ikke kan sænke renten og dermed udhule værdien af kronen. Omvendt tjener spekulanten store summer, hvis kroneværdien stiger. Tilnærmelsesvis et one way bet.

Nationalbanken er dog ikke handlingslammet. Den kan imødekomme stigende efterspørgsel på danske kroner ved billedlig talt at trykke flere sedler. I sig selv er dette ikke noget problem. Imidlertid skal man være opmærksom på, at mange af de investorer/spekulanter, der søger over i danske aktiver, samtidig flygter fra sydeuropæiske. Derved kan spekulationen mod kronen forværre de realøkonomiske ubalancer i eurozonen.

Hvad sker der hvis (når) ECB sænker renten?
Foreløbig er indstrømningen af kapital håndterbar. Det store spørgsmål er, hvad der sker, hvis ECB sænker renten yderligere, hvorved rentespændet mindskes. Hvor kraftig bliver kapitalindstrømningen da? Udløser det en regulær spekulationsbølge?

LÆS del 3: Hvor sikker er fastkurspolitikken: Den potentielle trussel 

LÆS del 2: Hvor sikker er fastkurspolitikken: Den langsigtede trussel

I lyset af den økonomiske depression, som Sydeuropa befinder sig i, er der stærke argumenter for, at ECB rent faktisk bør sænke renten yderligere (den er allerede rekordlav; 0,5 procent). Sker det, kan fastkurspolitikken – og i særligt grad dens rationale – potentielt komme under alvorligt pres.

About Mathias Milfeldt

Mathias Milfeldt er cand. polit. Med afsæt i nationaløkonomi blogger Mathias om eurokrisen, konjunkturpolitik og boligmarkedet.

90mandater i indboksen?

Gå ikke glip af politiske analyser, holdninger og fakta fra 90mandater - tilmeld dig vores nyhedsbrev.

, , ,

One Response to Hvor sikker er fastkurspolitikken (del 1): Den aktuelle trussel

  1. Kenneth Jørgensen jul 2, 2013 at 14:27 #

    Mange tak for en velinformerende og grundig analyse! Som scient.pol studerende er det altid interessant at læse med om økonomiske aspekter i det politiske. Kan samtidig godt lide din pointering af, at Danmark de facto er et Euroland, selvom vi officielt set ikke er.

    Det sætter nogle gode ting i perspektiv. Keep up the good work!

    Venligst
    Kenneth

Skriv et svar