Europas elite fejler

Billede fra Financial Times

Den anerkendte journalist ved Financial Times, Martin Wolf, skrev et fremragende indlæg i den britiske avis onsdag, hvor han i klare toner angriber europas politiske og økonomiske elite for at svigte sit ansvar over for folket. Han skriver, at der altid har været en implicit kontrakt mellem eliten og den almene borger, hvor førstnævnte lever privilegeret med magt og rigdom, mod til gengæld at sikre en tryg og rimelig velstand for alle. Eliten svigter nu denne kontrakt, siger Wolf.

“First, the economic, financial, intellectual and political elites mostly misunderstood the consequences of headlong financial liberalisation. Lulled by fantasies of self-stabilising financial markets, they not only permitted but encouraged a huge and, for the financial sector, profitable bet on the expansion of debt.”

“Second, in the past three decades we have seen the emergence of a globalised economic and financial elite. Its members have become ever more detached from the countries that produced them. Thus, the glue that binds any democracy – the notion of citizenship – has weakened.The narrow distribution of the gains of economic growth greatly enhances this development. This, then, is ever more a plutocracy. A degree of plutocracy is inevitable in democracies built, as they must be, on market economies. But it is always a matter of degree. If the mass of the people view their economic elite as richly rewarded for mediocre performance and interested only in themselves, yet expecting rescue when things go badly, the bonds snap. We may be just at the beginning of this long-term decay.

“Third, in creating the euro, the Europeans took their project beyond the practical into something far more important to people: the fate of their money. The probably inevitable financial crisis has now spawned a host of still unresolved difficulties. The economic difficulties of crisis-hit economies are evident: huge recessions, extraordinarily high unemployment, mass emigration and heavy debt overhangs (…) Power is now concentrated in the hands of the governments of the creditor countries, principally Germany, and a trio of unelected bureaucracies – the European Commission, the European Central Bank and the International Monetary Fund. The peoples of adversely affected countries have no influence upon them. The politicians accountable to them are powerless.”

Wolf sammenligner den nuværende situation, hvor eliten fejler, med de begivenheder, der ledte os ind i to verdenskrige. Wolf ser ingen krig i horisonten men advarer kraftigt om, at eliten har et ansvar for at sikre demokratiet, beskæftigelsen og skabe økonomisk velstand. Hvis ikke eliten lever op til sit ansvar, vil vi se stigende fremmedfjendskhed og øget politisk populisme overalt i den vestlige verden.

“Complex societies rely on their elites to get things, if not right, at least not grotesquely wrong. When elites fail, the political order is likely to collapse, as happened to the defeated powers after first World War (…) If elites continue to fail, we will go on watching the rise of angry populists. The elites need to do better. If they do not, rage may overwhelm us all.”

About Magnus Barsøe

Tidl. redaktør og skribent. Ikke længere aktiv på bloggen.

90mandater i indboksen?

Gå ikke glip af politiske analyser, holdninger og fakta fra 90mandater - tilmeld dig vores nyhedsbrev.

, , ,

One Response to Europas elite fejler

  1. Aristokraten okt 19, 2015 at 11:27 #

    //www.aristokraten.dk/#post0

    Socialister, kommunister, autonome og de kønsløse social-liberalister, går som ofte i krig med budskabet ”lige løn for alle”. Et budskab, der per definition er modstridende med sund fornuft, vestlige værdier, og god tone!

    Ideen om at alle skal have lige løn, er absurd af natur. At alle, uanset uddannelse, kvalifikationer, job og netværk burde modtage den samme kompensation for sit bidrag på arbejdsmarkedet, giver præcist ligeså meget mening, som at alle, uanset ovenstående, skulle modtage de samme sociale ydelser, få de samme sociale økonomiske fordele, og modtage den samme økonomiske statslige støtte. Eller for den sags skyld, betale det samme beløb i skat hver måned. Det giver ikke mening.

    Hvorfor? Fordi vi alle ikke er lige.

    Det er en kedelig myte at alle mennesker er lige, og derfor burde have de samme muligheder. For faktum er, at vi ikke alle er lige. Nogle er flittige, nogle er dovne. Nogle er kloge, og nogle er dumme. Dette er ikke menneskeskabt fakta eller en holdning. Nej, det er en universel sandhed, vi alle kunne drage fordel af et fælles konsensus om.

    Det er givet, at mange mennesker ønsker en højere løn. En mulighed for at kunne få flere materielle goder, et håb om højere social status, og en mulighed for at føle sig som ”mere”. Det gør de fleste nok i grunden. Men det er ikke det samme som at det burde være sådan. Nogle folk vælger at bruge sin ungdom på fjas og spas, og nogle vælger at bruge sin tid på uddannelse, fordybelse, faglig excellence, og karriere. Dette er der som sådan heller ikke noget galt med, da det frie mennesker, jo må forvalte sin tid efter behov, mulighed og ønske. Men, vælger man en vej der primært er baseret på fester, byture, ufaglært arbejde og en hurtig økonomisk gevinst ved en direkte overgang fra folkeskolen til arbejdsmarkedet, ja, så må man også efterfølgende acceptere at man ligger som man har redt.

    Siden aristokratiets højtid, har de bedste, dygtigste, klogeste og mest fokuserede individer, været dem som dikterede verdens gang, træf beslutninger underklassen og den lavere middelklasse ikke kunne, og forsøgte efter bedste evner at forvalte ressourcer og midler i samfundets bedste interesse. Dette er en samfundsform der virker, ganske simpelt, fordi den er bygget på det simple faktum, at de bedste egnede, er dem, som træffer beslutningerne. Samtidig hang dette selvfølgelig også sammen, med hvordan de økonomiske goder blev distribueret. Akademikerne og de lærte besad samfundets vigtigste poster, og okkuperede de vigtigste erhverv. De træf de beslutninger, som de almene borgere ikke kunne træffe. Og dette blev selvfølgeligt belønnet med rigdom, prestige, magt og land. Den almene borger kunne som kompensation, skumme fløden af elitens arbejde, ved at leve i et samfund med etablerede strukturere, forvaltet af de bedste hjerne samfundet havde at byde på. Og dette gav mening!

    En persons løn hænger unægtelig sammen med hvor dygtig man er. Enten fagligt dygtig, eller dygtig til at udnytte sine kompetencer på den mest gunstige måde. Og dette bliver, og skal forblive, en repræsentation for hvor ens lønniveau vil ligge. Dansk erhvervs elite består ikke af socialarbejdere, pædagoger og skraldemænd. Nej, den består af akademikere, tænkere, beslutningstagere og folk der kan og tør gøre hvad de andre ikke kan eller tør. Og dette hænger unægtelig sammen med højere lønninger, og flere frynsegoder, som kompensation for elitens bidrag til samfundet. Et bidrag, der desværre ikke altid forstås af den lavere middelklasse, hvorfor denne demografiske gruppe, ofte høres grædende om krav om højere lønninger og status, uanset hvor lidt de har krav på dette.

Skriv et svar