Tidligere amerikansk finansminister: Ulighed er skidt

Lawrence ’Larry’ Summers, professor i økonomi på Harvard University og tidligere amerikansk finansminister, skriver i Financial Times mandag, at øget økonomisk lighed er både ønskeligt og nødvendigt, hvis vi skal have et mere ”retfærdigt” samfund.

”If society is to become more just and inclusive it will be necessary to craft policies that address the rapidly increasing share of income going to the rich,” skriver Summers i et debatindlæg.

”Unless one regards envy as a virtue, the primary reason for concern about inequality is that lower- and middle-income workers have too little – not that the rich have too much,” fortsætter han.

Larry Summers’ kommentar er et indspark i debatten om økonomisk ulighed, som den franske økonom Thomas Piketty skød i gang med sin omdiskuterede bog Capital in the Twenty-First Century.

Piketty hævder i sin bog – på baggrund af en omfattende analyse af historiske  data – at velstanden i stigende grad samles hos de allerrigeste.

Financial Times kritiserede Pikettys beregninger i slutningen af maj.

Ifølge Financial Times har franskmanden begået flere basale regnefejl og dermed overvurderet, hvor meget rigdom eliten skraber sammen i forhold til flertallet. Faktisk skrev FT, at når man korrigerer tallene, lader det til, at uligheden har været rimelig stabil siden 70erne – altså det modsatte af Pikettys konklusion.

Summers forsøger at svæve over diskussionen.

Han skriver, at det er “så godt som sikkert”, at den rigeste én procent af verdens befolkning har øget deres andel af den samlede personlige indkomst med 10 procentpoint i løbet af den seneste generation. Rigdommen for verdens 90 procent fattigste er faldet tilsvarende.

De rige bliver altså rigere, og de fattige bliver fattigere.

Uligheden i Danmark stiger

I Danmark ser man samme tendens.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sidste år viste, at de ti procent rigeste danskere har 541.300 kroner til sig selv, når skatten er betalt. De fattigste ti procent må nøjes med 89.200.

Forskellen er vokset i løbet af de sidste ti år. De rigeste tjente 112.600 kroner mere i 2011 end de gjorde i 2002, når man tager højde for inflation. Omvendt har de ti procent fattigste danskere 1.300 kroner mindre at gøre godt med.

Ulighed er mere end penge

Summers kalder det problematisk, at vi har et samfund, hvor store formuer tilfalder dem, som er dygtige til at bearbejde det politiske system, så de får skatterabatter, mindre regulering og støtteordninger.

Samfundet og skattesystemet bør i stedet belønne dem, der leverer ”great products and services.”

Økonomisk ulighed er dog ikke den eneste udfordring, skriver Summers. Ulighed i sundhed og uddannelse er også afgørende.

”Over the past two generations, the gap in educational achievement between the children of the rich and the children of the poor has doubled. While the college enrollment rate for children from the lowest quarter of the income distribution has increased from 6 per cent to 8 per cent, the rate for children from the highest quarter has risen from 40 per cent to 73 per cent.”

”It would be a tragedy if this new focus on inequality and on great fortunes diverted attention from the most fundamental tasks of any democratic society – supporting the health and education of all its citizens.”

Larry Summers var finansminister under Bill Clinton fra 1999 frem til 2001. Han var en af Barack Obamas ledende økonomiske rådgivere fra 2009 til 2010.

About Magnus Barsøe

Tidl. redaktør og skribent. Ikke længere aktiv på bloggen.

90mandater i indboksen?

Gå ikke glip af politiske analyser, holdninger og fakta fra 90mandater - tilmeld dig vores nyhedsbrev.

, ,

No comments yet.

Skriv et svar