Myten om Margrethe

Nyheden om, at Margrethe Vestager forlader dansk politik til fordel for en kommissærpost, har medført den sædvanlige serie af afskedshilsner og portrætartikler. Fælles for dem alle er, at Vestager bliver portrætteret i beundrende vendinger: Vestager er et ’overskudsmenneske’. Vestager har ’politisk talent som få’. Vestager er den ’stærkeste kandidat’, som Danmark kunne sende til EU. Og Thomas Larsen konkluderer endda, at Vestager bliver ’umulig at erstatte’ og at ’Helle Thorning i virkeligheden er statsminister i Vestagers regering’.

Tillad mig at problematisere denne ukritiske hyldest. For selvom det sjældent sker, er der al mulig grund til at udsætte den radikale leder for den samme kritiske behandling, som alle andre politikere underlægges. Man kan faktisk sætte spørgsmålstegn ved både Vestagers faglige dygtighed, hendes resultater som minister og hendes lederskab i såvel regeringen som parti.

Først hendes faglige dygtighed. Meningsmålinger og rangordninger af enhver art har gang på gang udnævnt Margrethe Vestager som skiftevis den mest magtfulde minister, den bedste meningsdanner (!) og den mest populære partileder. Dertil kommer et alment accepteret image som en ’saglig’ og ’modig’ politiker, der fører den rigtige politik uanset, hvad meningsmålingerne siger. Dette image er perfekt opsummeret i sloganet om, at De Radikale ’lytter – også til økonomer’. Men da de økonomiske beregninger bag dagpengereformen viste at være forkerte og den ene økonom efter den anden undsagde de oprindelige prognoser, vendte Vestager det døve øre til. Da den fælles europæiske valuta, som man ukritisk hyldede i femten år, kom i svære problemer, var der ikke mange refleksioner fra hendes side om, hvordan den burde reformeres. Og en lignende mangel på refleksion udviste hun, da den stramme finanspolitik og endnu strammere budgetlov førte til magre væksttal. Ydermere har hun en irriterende tendens til at forsvinde fra rampelyset, når upopulære beslutninger om trepartsforhandlinger, DONG og vækstpakker skal forsvares i offentligheden.

Dernæst hendes resultater som økonomi- og indenrigsminister. Da regeringen tiltrådte, havde den tre overordnede mål for sin økonomiske politik: At skabe ’holdbarhed’ på de offentlige finanser, at udvide og opkvalificere arbejdsstyrken samt at sætte gang i væksten og modvirke de negative konjunkturer. Hidtil har resultaterne af denne politiske kurs været blandede og især det tredje mål – øget vækst – har vist sig særdeles svært at indfri. Hver eneste gang Vestager har udsendt en Økonomisk Redegørelse har billedet været det samme: at væksten igen har været lavere end Økonomiministeriets prognoser, men at næste år vil væksten nå i nærheden af to procent. Hvorefter man kan bladre fire eller otte måneder frem i kalenderen, hvor hele øvelsen gentager sig – igen. Vestager har som økonomiminister og medlem af koordinationsudvalget et hovedansvar for de magre resultater. Men også i sin anden rolle – som indenrigsminister – er det sparsomt med resultater: Regeringsgrundlagets formuleringer om en ”ny styreform for de store byer” (som er særdeles tiltrængt) og ”evaluering af kommunalreformen” (som, om muligt, er endnu mere tiltrængt) er løbet ud i sandet. Den stort anlagte tillidsreform, indførelsen af e-valg samt opgøret med statslig detailstyring af kommunerne har også lidt skibrud. Man undrer sig over, hvad hun egentlig har fyldt sin kalender ud med. Margrethe Vestagers primære virke som indenrigsminister synes at være at håndhæve budgetloven og det kommunale anlægsloft særdeles hårdt – hvilket ikke nødvendigvis bør tælles som et plus, da det har bidraget til at trække væksten ned.

Sidst men ikke mindst har Vestagers lederrolle også ladt noget tilbage at ønske. Det radikale ministerhold, som Vestager udpegede i 2011, må – selv med SF’s kaotiske regeringsdeltagelse in mente – betegnes som regeringens svageste. Ikke alene har de seks radikale ministre været mere leveringsdygtige i radiotavshed end i politiske initiativer. Men det radikale hold har også været de bedste til at samle på møg-sager: Først fik kirkeministeren på næsten Tove Fergosk manér lagt sig ud med det halve af folkekirken i håndteringen af spørgsmålet om homoseksuelle vielser. Derefter fulgte en klima- og energiminister, der havde problemer med at informere Folketinget korrekt, og hvis ministerpost ’hang i en tynd tråd’, mens udviklingsministeren og kulturministeren derimod frivilligt gik af – sidstnævnte efter en lang karriere som regeringens alternative indslag. Hvis man ser på den bredere regering er Vestager sammen med den øvrige regeringstop ansvarlig for, at regeringen styrer mod et sikkert valgnederlag, et årtis ørkenvandring og – hvad især bør være svært at sluge for radikale – et styrket Dansk Folkeparti. Intet af dette rimer på ’succesfuldt politisk lederskab’.

Er Vestager en dårlig politiker? Bestemt ikke. Har hun sat radikale fingeraftryk i dansk politik? Utvivlsomt. Bliver hun en god kommissær? Sikkert. Vestagers styrke som politiker har været at udnytte gunstige parlamentariske muligheder, når de opstod, samt at skabe en aura af cool saglighed omkring sig.

Men nu hvor hun er fortid i dansk politik, er der al mulig grund til at nuancere billedet af en politiker, der aldrig sætter en fod forkert. For det har hun bestemt gjort.

90mandater i indboksen?

Gå ikke glip af politiske analyser, holdninger og fakta fra 90mandater - tilmeld dig vores nyhedsbrev.

, ,

4 Responses to Myten om Margrethe

  1. Søren Rønhede mar 2, 2016 at 22:53 #

    Det er meget præcist og samtidig meget høfligt. Hendes kamp mod finanstransaktionsafgiften bør også nævnes. Det var også hende, der sørgede for, at Venstre kunne diktere indholdet af skattereformen.

    • Lucy jun 29, 2016 at 12:17 #

      Bookmarked this amazing site and included the RSS feeds to my smartphone, appreciated this a ton man! Many thanks for a spectacular article and an all-around entrteaining site!

    • http://www.thpro8.com/ jul 8, 2016 at 16:13 #

      It has become easy to learn by seeing capture screen and Reading instruction acordingly. Hmail server is really good. Auto-Reply and Forwarding feature is great. i have read throughly. i understand everything but i little confuse about the Active Directory. Please guide me further with Active Directory part.

    • The first sentence in your definition is spot on – facial angle: The angle at which a moulding or grouping of mouldings are viewed.The second sentence contains a judgment that although I agree with, not sure it belongs in a definition.Glad to see you tackle this with a fresh perspective.

Skriv et svar