Er din chef 100 gange mere værd end dig?

Filosoffen Platon mente, at chefen blandt de mest velhavende grækere maksimum skulle have fem gange en ansats løn. Han havde derfor været ualmindeligt forarget over, at de danske topchefers løn nu når rekordhøjder.Efter en lønstigning på 35 pct. slog koncernchefen i Danfoss, Niels B. Christiansen, rekorden som Danmarkshistoriens dyreste direktør med en samlet løn på over 40 mio. kr. i 2013. På andenpladsen kom Mærsk-direktøren Nils Smedegaard Andersen, som måtte nøjes med 35 mio. kr. efter et fald på 25 pct. – hvilket dog kommer efter en lønstigning på 48 pct. i 2012.

De svimlende mange millioner er absurd nok i sig selv. Det bliver langt mere absurd, når man sammenligner direktørernes løn med de ansattes. Det har Økonomisk Ugebrev Ledelse gjort i sin opgørelse over CEO-medarbejder-lønforholdet, der tager afsæt i de aktuelle regnskaber[1]. Opgørelsen viser, at Danfoss-bossen får over 104 gange mere i løn end gennemsnittet for de ansatte. Han tjener med andre ord det samme på ét år, som en almindelig ansat i Danfoss skal bruge 104 år på at tjene. I Mærsk tjener toplederen 99 gange så meget som en gennemsnitlig Mærsk-mand. ISS er den danske virksomhed, hvor lønforskellen er størst: Her får direktør Jeff Gravenhorst 135 gange så meget som sine ansatte.

Et voldsomt løngab mellem direktører og ansatte er i sig selv problematisk. Et voksende løngab er endnu mere problematisk. Det havde man allerede øje for på de gamle grækeres tid. Stigende ulighed er skadeligt for den sociale sammenhæng, stabilitet og tillid i samfundet. Derfor er udviklingen i Danmark stærkt bekymrende: For 30 år siden fik en dansk chef cirka syv gange en ansats løn. I 2006 var der cirka 15 gange. I dag er den gennemsnitlige forskel mellem direktør og ansat på de 50 danske virksomheder med højest lønnede direktører 32 gange. Direktørernes lønstigningstakter er stukket fuldstændig af fra de almindelige lønmodtageres.

Der er grund til at råbe vagt i gevær – men i stedet for se indad, prædiker toppen af dansk erhvervsliv mådehold og løntilbageholdenhed overfor de almindelige ansatte, mens de selv forgyldes med historisk høje lønstigninger.

Det er nemlig den samme direktør, der får den næsthøjeste løn blandt alle direktører i Danmark, direktøren i Mærsk, der mener, at lavtlønnede danskere skal gå ned i løn – ellers flytter virksomhederne til udlandet.

Det er den samme virksomhed, ISS, der har den største lønforskel mellem direktører og ansatte, der truede de i forvejen lavtlønnede ansatte til enten at gå 15 pct. ned i løn eller få fyresedlen.

Det er den samme virksomhed, Danfoss, der gav direktøren en lønstigning på 35 pct. i 2013, der nægtede at giver produktionsmedarbejderne mere end 0,8 pct. – trods regnskabsresultater med milliardoverskud. Direktøren fik en bonus, mens medarbejderne fik bøder for at forsøge at få deres del af kagen, som de har knoklet for.

Økonomisk Ugebrev forudser, at forskellen fortsætter. For sådan fungerer markedet jo: Bestyrelserne er villige til at betale mere for direktører, der kan dirigere virksomheden sikkert igennem krisetider. Samtidig er efterspørgslen efter menige medarbejdere faldet, mens udbuddet er steget. Derfor må den almindelige lønmodtager acceptere lavere løn til gengæld for at bevare sit job. Det må erhvervslivet siges at udnyttes til fulde. Her bevæger vi os i mine øjne fra problematisk og uretfærdig udvikling til direkte usmagelig opførsel.

Men kan man virkelig tillade sig at være forarget, når nu udviklingen skyldes, at ”sådan fungerer markedet jo”?

Ja, for høje direktørlønninger skyldes ikke, at direktørerne er 100 gange dygtigere eller tilføjer virksomhederne 100 gange mere værdi end menige medarbejdere og derfor belønnes af de frie markedskræfter. Den sydkoreanske økonom Ha-Joon Chang piller denne forklaring fra hinanden i sin bog 23 Things They Don’t Tell You about Capitalism. Direktørernes lønninger fastsættes ikke af markedets usynlige hånd men er udtryk for direktørernes magt:

”When the managerial classes possess such economic, political and ideological power that they can manipulate the market (..) it is an illusion to think that executive pay is something whose optimal levels and structures are going to be, and should be, determined by the market.”

I sin bog Capital in The Twenty-First Century dokumenterer Thomas Piketty, hvordan toplønningerne i virkeligheden fastsættes:

 “How are such remunerations determined in practice? They are generally set by hierarchical superiors, and at the very highest levels salaries are set by the executives themselves or by corporate compensation committees whose members usually earn comparable salaries (…).Since it is impossible to give a precise estimate of each manager’s contribution to the firm’s output, it is inevitable that this process yields decisions that are largely arbitrary and dependent on hierarchical relationships and on the relative bargaining power of the individuals involved. It is only reasonable to assume that people in a position to set their own salaries have a natural incentive to treat themselves generously, or at the very least to be rather optimistic in gauging their marginal productivity. (..) It may be excessive to accuse senior executives of having their “hands in the till,” but the metaphor is probably more apt than Adam Smith’s metaphor of the market’s “invisible hand.” In practice, the invisible hand does not exist, any more than “pure and perfect” competition does.”

Dygtige personer og præstationer bør belønnes, uanset hvor i virksomhedens hierarki, de befinder sig. Men der må være en grænse for, hvor stor forskellen må være mellem manden på toppen og manden på gulvet. Begge gør, hvad de er bedst til, for at producere de bedste resultater til virksomhed. Alligevel er den enes lønramme gigantisk og stigende, mens den anden presses nedad. Det er ikke retfærdigt. Ingen er mere værd end 100 andre.

 

 

[1] Kilde: Selskabsledelse, nr. 9, oktober 2014, 3. årgang

90mandater i indboksen?

Gå ikke glip af politiske analyser, holdninger og fakta fra 90mandater - tilmeld dig vores nyhedsbrev.

, , , , ,

2 Responses to Er din chef 100 gange mere værd end dig?

  1. binære optioner apr 11, 2016 at 23:02 #

    flot indlæg! Enig med den kloge mand Platon:)!

  2. Jakob Boman jul 4, 2016 at 18:11 #

    Enig – jeg synes at det er problematisk når en adm direktør får en meget høj og fast løn. Jeg er langt større tilhænger af at de får en meget lav grundløn med mulighed for aktieoptioner. På den måde skal de sikre at deres virksomhed performer godt for at de kan tjene gode penge. Især de sidste par år er der nogle adm direktører som har tjent mange penge mens deres selskabet har klaret det rigtig dårligt… Det er uacceptabelt

Skriv et svar